Kuldeterapi har vundet stor popularitet på det seneste, men oprindelsen går langt tilbage. Helt, helt tilbage til oldtiden.
Den ældste kendte kirurgiske afhandling om traumer, dateret 3500 f.Kr., indeholdt allerede adskillige henvisninger til brugen af kulde som terapi til behandling af betændelse. Siden disse tidlige dage er det blevet en meget moderne form for terapi, der ikke kun bruges til sportsskader, men også til restitution, behandling af visse sygdomme relateret til nervesystemet, selvforbedring og endda meditative formål.
Et andet registreret eksempel på brug af kuldeterapi i oldtiden var hos grækerne i 400 f.Kr., da Hippokrates brugte koldt vand til at behandle hævelse og smerte. Derefter, i 1050 e.Kr., brugte angelsaksiske munke is som lokalbedøvelse.
James Arnott, en engelsk læge, opdagede i 1845, at anvendelse af kulde var en meget effektiv behandling af nervesmerter og migræne. Fascineret af sin opdagelse fortsatte han sin forskning i andre mulige terapeutiske anvendelser af kulde. Et af resultaterne var, at tumorer skrumpede, når de blev udsat for kulde.
I en hollandsk undersøgelse fra Radboud Universitet fra 2014 om Hofs metode blev det bevist, at virkningerne af infektioner kan reduceres ved åndedrætsøvelser og udsættelse for kulde. Ikke kun af Hof selv, men af alle, der bruger hans metode.
I 2018 blev den berømte Wim Hof undersøgt i studiet "brain over body", der blev offentliggjort i NeuroImage. Forskerne fandt ud af, at Hof er i stand til at bruge sit sind til kunstigt at fremkalde en stressrespons i sin krop, som hjælper ham med at modstå virkningerne af kulde. Det blev fastslået, at Hof kan aktivere en indre smertestillende funktion ved at udføre åndedrætsøvelser og derefter udsætte sig selv for en trussel som ekstrem, pludselig kulde.
I dag bruges kuldeterapi af millioner af mennesker, det hjælper sportsfolk med at komme sig, og det hjælper folk med at styrke deres immunforsvar og leve et mere tilfredsstillende liv ved at være stærke, sunde og glade.
