Selvom kuldeterapi har vundet stor popularitet på det seneste, kan dens rødder gå helt tilbage til oldtiden.
Den ældste kendte kirurgiske afhandling om traumer, dateret 3500 f.Kr., indeholdt allerede adskillige referencer til brugen af kulde som terapi til behandling af inflammation. Siden disse tidlige dage er det blevet en meget moderne type terapi, der ikke kun bruges til sportsskader, men også til sportsrestitution, behandling af visse nervesystemrelaterede sygdomme, selvudvikling og endda meditative formål.
Et andet nedskrevet eksempel på brug af kuldeterapi i oldtiden var hos grækerne i 400 f.Kr., da Hippokrates brugte koldt vand til at behandle hævelse og smerter. Derefter, i 1050 e.Kr., brugte angelsaksiske munke is som lokalbedøvelse.
James Arnott, en engelsk læge, opdagede i 1845, at kulde var en meget effektiv behandling af nervesmerter og migræne. Fascineret af hans opdagelse fortsatte han sin forskning i andre mulige terapeutiske anvendelser af kulde. En opdagelse var, at tumorer skrumpede, når de blev udsat for kulde.
I et hollandsk studie fra 2014, udført af Radboud Universitet om Hofs metode, blev det bevist, at virkningerne af infektioner kan reduceres ved hjælp af åndedrætsøvelser og udsættelse for kulde. Ikke kun af Hof selv, men af alle, der bruger hans metode.
I 2018 blev den berømte Wim Hof undersøgt i studiet 'brain over body', der blev offentliggjort i NeuroImage. Forskerne fandt ud af, at Hof er i stand til at bruge sin hjerne til kunstigt at fremkalde en stressreaktion i kroppen, der hjælper ham med at modstå kuldens virkninger. Det blev fastslået, at Hof kan aktivere en intern smertestillende funktion ved at udføre åndedrætsøvelser og derefter udsætte sig selv for en trussel som ekstrem, pludselig kulde.
I dag bruges kuldeterapi af millioner. Det støtter atleter i deres restitutionsperiode og hjælper folk med at styrke deres immunforsvar og leve et mere tilfredsstillende liv ved at være stærke, sunde og glade.
